Sådan slapper jeg bedst af

kvindefødder i sutsko

Hvis I har fulgt med på bloggen, ved I, at der er sket en del i mit liv på det sidste. Det er gået både op og ned, og jeg indrømmer gerne, at det har været lidt hårdt for mig. Derfor har jeg lavet en liste over ting, der får mig til at føle mig afslappet. Jeg tænkte, at jeg ville dele den med jer – det kunne jo være, at den kan inspirere jer lidt.

En god lydbog

Jeg har altid været en læsehest, og noget af det bedste jeg ved er at sidde i en blød lænestol med en god bog. Det gør mig både glad og afslappet. I løbet af de sidste par år har jeg fået øjnene op for lydbøger. Det er et helt fantastisk koncept, og jeg nyder at jeg kan ‘læse’ hvor som helst og når som helst. Jeg finder mine lydbøger her, så I kan tage et kig, hvis I har lyst. Udvalget er i hvert fald kæmpestort.

Ud i den friske luft

En god gåtur i den friske luft er også et sikkert hit hos mig, hvis jeg trænger til en lille pause. Der ligger en skov ikke langt fra, hvor jeg bor, og jeg tager dit derud for at gå mig en lang tur. Der er så dejligt fredeligt, og på denne årstid kan man nyde fuglesangen og de efterhånden grønne træer.

En tur i køkkenet

Jeg elsker at lave mad, og jeg slapper virkelig af, når jeg går en tur i køkkenet. Uanset om jeg bare skal kokkere til mig selv eller flere andre, kan jeg godt lide at kredse om ingredienserne, så resultatet bliver helt fantastisk. Og så bliver min mave også glad, når den får en lækkert måltid mad.

En god gang træning

Det lyder måske fjollet, men noget af det, som gør mig allermest afslappet, er en god gang træning. Her kan jeg tømme mit hoved fuldstændigt og komme ud med diverse aggressioner. Derudover elsker jeg den følelse, jeg har i kroppen, når jeg er færdig.