Min opskrift på den perfekte brunch

brunchbord

I anledningen af min fødselsdag har jeg inviteret en flok skønne damer til brunch hos mig på søndag. Jeg har af samme grund haft familien til brunch i sidste weekend, og de roste mig helt vildt for maden. Derfor vil jeg gerne dele min opskrift på den perfekte brunchmenu med jer.

Vigtigst af alt: kaffe

Jeg er kaffemenneske med stort K, så ethvert morgenmåltid er for mig bygget op omkring kaffen. Jeg går enormt meget op i at lave god kaffe, især i weekenderne, hvor der er tid til at kredse lidt længere om den. Derfor har jeg fundet kaffekværnen frem, så jeg kan forkæle mine gæster med helt friskmalet kaffe. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at min kaffekværn muligvis er det bedste køb, jeg nogensinde har gjort mig. Jeg er så glad for den og bruger den så tit, jeg kan komme til det. Hvis I er lige så tossede med kaffe, som jeg er, kan jeg varmt anbefale at investere i en kaffekværn. Jeg købte min her.

Noget for enhver smag

Uanset hvor god min kaffe måtte være, er jeg dog sikker på, at mine gæster bliver skuffede, hvis det er alt, jeg serverer til min brunch. Derfor har jeg selvfølgelig købt en masse lækker mad ind. Når jeg inviterer til brunch, foretrækker jeg at lave lidt af hvert i stedet for at lave få ting, for på den måde er der noget for enhver smag.

Denne gang laver jeg friskpresset juice, røræg, blødkogte æg, brunchpølser, bacon, friskbagte boller og ovnbagte tomater med timian. Jeg har også købt en masse frisk frugt, som jeg skærer ud og serverer med græsk yoghurt og min hjemmelavede müsli, som mine gæster altid er helt vilde med. Til at slutte af på er der selvfølgelig lidt til den søde gane, nemlig kanelsnegle og hindbærsnitter. Det lyder måske som hårdt arbejde, og det er det da også lidt, men jeg synes, det er det hele værd, når mine glade gæster kommer og nyder maden med mig.