Jeg var med i en færdselsulykke

En ulykke kommer sjældent alene, er det ikke sådan man siger? Efter jeg mistede et nært familiemedlem for kort tid siden, tænkte jeg, at 2019 blev et dårligt år. Jeg skal lige love for, at jeg i hvert fald er uheldig. I sidste uge var jeg nemlig en del af en færdselsulykke, som kunne have endt grueligt galt.

Det skete der

Jeg kørte på motorvejen sen eftermiddag. Mange var på vej hjem fra arbejde, så der var ret meget trafik. Netop derfor prøver jeg altid at holde god afstand. Der var så en anden bilist, som mente, at jeg holdte så god afstand, så der lige var plads til ham imellem mig og den forankørende bil i højre spor.

Lige da han er trukket ind, sker der så noget længere fremme, så den tidligere forankørende bil bremser hårdt op. Det resulterer i, at ham foran mig ikke når at bremse. Fordi han ikke bremser, så kan jeg ikke se, at der sker noget foran og med den korte afstand til ham, så når jeg heller ikke at bremse ordentligt op. Det betyder, at der kommer et harmonikasammenstød imellem ret mange biler.

Jeg slipper forholdsvist let og kommer ud af bilen. Jeg kan mærke, at jeg er ret forslået. Det eneste jeg tænker på, er om de andre er kommet til skade. Jeg skynder mig op til manden i bilen foran mig. Ham som egentlig var skyld i ulykken. Jeg kan se, at det er helt galt med ham. Han er kun lige ved bevidsthed. Han kommer ud af bilen med hjælp fra mig. Efter han kommer ud af bilen, bliver han dårlig og ligger sig ned. Det ender med, at han pludselig stopper med at trække vejret.

For første gang i mit liv fik jeg brug for at kunne førstehjælp. Jeg endte med at give ham livreddende førstehjælp. Førstehjælp, som var skyld i, at han stadigvæk er i live i dag. Der blev lige efterfølgende sendt en kær tanke til det sted, hvor jeg tog førstehjælp til kørekort. Det gjorde jeg her. Men som man siger, så kommer en ulykke jo sjældent alene. Jeg håber alligevel, at jeg slipper for mere det næste stykke tid.